Bliv her Bale: Tottenham lokker stjernen med ny kontrakt

Heller ikke selv om mastodonter som Real Madrid og Manchester United angiveligt skal være klar til at smide et trecifret millionbeløb efter den 23-årige waliser.

Det slår klubbens manager André Villas-Boas nu fast ved at tilbyde sin absolutte stjernespiller en forbedret kontrakt i forhold til den, der i øjeblikket binder Gareth Bale til Tottenham frem til 2016.

- Det vil være godt for ham at underskrive en ny kontrakt. Det synes jeg, han fortjener, efter den sæson han har haft, siger André Villas-Boas ifølge BBC.

Det har da også været et helt igennem fantastisk fodboldår for Gareth Bale, hvor det foreløbig er blevet til 20 sæsonmål i Premier League.

Waliserens bedrifter har samtidig kastet en historisk byge af priser af sig. Først prisen som årets spiller i Premier League, dernæst prisen som årets unge spiller i Premier League og til sidst har de engelske sportsjournalister så også kåret Gareth Bale som ligaens bedste spiller. 

Men nu vil André Villas-Boas skabe ro om Gareth Bales fordbold-fremtid ved at binde ham til en ny kontrakt, som må formodes at gøre ham til Tottenhams bedst betalte spiller.

- Det er helt åbenlyst, at vi dermed undgår alle de her spekulationer, der kommer ud, siger André Villas-Boas.

Tottenham kæmper i øjeblikket en drabelig kamp med ærkerivalen Arsenal om fjerdepladsen i Premier League, der giver adgang til at spille med i kvalifikationen til næste sæsons udgave af Champion League.

Dagens Gossip