Bliv sommerklar med vores træningstips

Skrevet af Redaktionen

23/02/2016

Dagens topnyheder

Vinteren er over os og vi er nødsaget til at pakke os godt ind i lag på lag af tøj og store vinterjakker. Mange af os går allerede nu og drømmer om en tidlig dansk sommer med sol og varme. Heldigvis betyder den lange ventetid, at man har rig mulighed for at finde det helt rigtige badetøj.    Når du har fundet det helt rigtige badetøj kan du bruge den resterende tid på at få kroppen bikini klar til når strand sæsonen endelig kommer. Du får herunder vores 5 bedste træningstips:      1. Hav det sjovt og bevar motivationen Træning kan hurtigt blive kedeligt og ensformigt hvilket øger chancen for at droppe den helt. For at bevare motivationen er det derfor vigtigt at finde en måde at holde træningen sjov og spændende. Du kan derfor eksperimentere med forskellige typer af træning: løb, yoga, styrketræning eller holdtræning som spinning og zumba.    2. Find en træningspartner En anden vigtig faktor der virkelig kan være med til at gøre træningen lidt bedre er at finde en god træningspartner. Dette kan være en kæreste, en ven eller veninde der også gerne vil i bedre form. En træningspartner er super god for motivationen da man så har en man må stå til ansvar overfor hvis man beslutter at droppe en træning.    3. Bliv ved Det måske vigtigste tip jeg har til jer er: bliv ved. Resultater kommer ikke på en dag eller en uge, det tager tid og det er vigtigt at du holder ud også selvom du ikke ser resultaterne med det samme. Desuden er det helt okay at du nogle uger træner 2 gange og andre måske 5 det vigtige er at du laver noget og bliver ved i det lange løb.   4. Planlægning Alt for mange tager ned i fitnesscentret uden en plan og i stedet laver de det de lige føler for på den gældende dag. Dette betyder ofte at der bliver brugt meget tid på lige at finde den rette dag eller øvelse og det kan hurtigt ende med en aflyst eller meget kedelig træning. Et vigtigt skridt for en succesfuld træning er derfor planlægning, planlægning og planlægning - hvilke dage, hvilke øvelser, tidspunkter osv.        5. Sæt et mål En god motivationsfaktor er at sætte realistiske mål og delmål. Du kan for eksempel aftale med din træningspartner at i om 3 måneder skal kunne løbe 5 kilometer uden stop. For at opnå dette kan i så sætte ugentlige eller månedlige delmål som at træne mindst 3 gange på en uge eller at løbe 15 minutter i streg inden en bestemt dato.     Bonus tip: Mad og drikke Det er ingen hemmelighed at træningen kun får dig halvdelen af vejen. Det er altså lige så vigtigt at du, for at blive sommerklar, også spiser og drikker rigtigt. For at tabe dig er det nødvendigt at du forbrænder flere kalorier end du indtager. Et godt sted at starte er derfor at droppe sodavanden og slikket og i stedet drikke vand og spise sundere snacks som æbler eller gulerødder. Et godt råd her er at lade være med at droppe alt det “søde” over en enkelt nat men i stedet skære langsomt ned over en længere periode.   Så er det ellers bare om at komme igang så du er klar til at vise både bikinikroppen og det lækre nyindkøbte badetøj og bikinitoppe.