Blockbuster er nu på banen med et nyt filmabonnement i deres danske butikker

Skrevet af Sara Christiansen

15/10/2012

Dagens topnyheder

Blockbuster Unlimited indeholder forskellige typer abonnementer med særlige introduktionstilbud, og faste priser ned til 69 kr.

Det største abonnement koster 199 kr. pr måned, og her kan kunderne vælge mellem både Premiere-og Favoritfilm, og have 3 film med hjem ad gangen.

- Det har krævet lange seje forhandlinger med filmselskaberne, at få de helt nye Premierefilm med i Blockbuster Unlimited, og Blockbuster har måttet tage en ikke uvæsentlig risiko for at få det i gang. Til gengæld gør det vores abonnement unikt i forhold til vores konkurrenter på såvel det fysiske som det digitale lejemarked, og vi er glade for at kunne tilbyde det til vores kunder, udtaler Søren Heilmann, adm. direktør for Blockbuster.

- For vores Blockbuster Unlimited kunder er det også et farvel til afleveringsfrister og bøder. De har nu altid Blockbuster film hjemme i stuen, når de vil se dem, og behøver ikke at tænke på, hvornår de skal afleveres igen. De afleverer og henter bare, når de har lyst, og de får uden tvivl Danmarks bedste udvalg samt den bedste billed- og lydkvalitet til deres hjemme-bio. Herudover skal de heller ikke ærgre sig over forsinkelser i posten eller ustabile internetforbindelser.

De nye abonnementer kan altid opsiges med en måneds varsel.

 

Foto: Blockbuster