Blod i urinen kan være symptom på mange ting

Det er vigtigt at være opmærksom på sin krops signaler – både når det kommer til psykiske og fysiske ting.

Noget, som især mange kvinder oplever, er at have blod i urinen.

Selvom det ikke nødvendigvis betyder noget alvorligt, kan det være, man skal reagere, skriver kk.no.

I de fleste tilfælde opdager man ikke engang blodet, og det er helt harmløst, men i de værste tilfælde kan det være blærekatar eller en urinvejsinfektion, forklarer læge Brynjulf Barexstein fra Lommelegen.no, til kk.no.

- Det giver ofte velkendte symptomer som svie og hyppig vandladning, forklarer lægen.

Her er de gode råd til, hvordan du undgår at blive ramt af den smertefulde blærebetændelse. Få dem på Udeoghjemme.dk.

Vigtigt at reagere på blod

Blod i urinen kan dog også være et symptom på ganske alvorlige sygdomme som f.eks. kræft.

- Det er imidlertid ganske sjældent. Gynækologiske tilstande kan også give blod i urinen, og der findes en del mennesker, som har påviseligt blod i urinen mere eller mindre hele livet uden, at det har noget med sygdom at gøre. Men der er typisk snak om blod, man ikke ser med det blotte øje, men som opdages via urinstix, man tager hos lægen, udtaler Brynjulf Barexstein til kk.no.

Han råder til, at man uanset hvad opsøger læge, hvis man opdager blod i urinen, fordi der altså kan være tale om sygdom. Ofte er det dog ’blot’ en blærebetændelse eller lignende, som behandles med en antibiotikakur.

- Men kommer man til lægen, fordi man har set blod i urinen, og det viser sig, det ikke skyldes en urinvejsinfektion, så vil lægen måske finde ud af, hvad det skyldes ved at sende en videre i systemet, f.eks. til cystoskopi (red. en undersøgelse af blæren og urinrøret), siger lægen.

Læs på Q.dk om 5 kræftsymptomer kvinder ikke tænker over.

Af Mia Qvist Scheelsbeck, NewsDesk, Aller Media

Dagens Gossip