Blodig familiefejde koster 10 liv i Egypten

Skrevet af admin

02/11/2013

Mest læste i dag

10 personer har mistet livet lørdag under en familiefejde i det centrale Egypten, meddeler myndighederne i landet.

Den blodige strid opstod nær el-Badari i Assiut-provinsen mellem familierne el-Shaieba og el-Aawashir.

Miseren startede, da et ældre medlem af Aawashir-familien blev skudt og dræbt sammen med en slægtning og en anden mand ved et bagholdsangreb fra Shaieba-familien.

En politiofficer, Hassan Seif, fra Assiut fortæller, at nyheden om drabet på det ældre familiemedlem fik vrede medlemmer af Aawashir-familien til at tage på et hævntogt, der kostede syv medlemmer af den rivaliserende familie livet.

Tre andre blevet såret.

Ifølge myndighederne er der angiveligt tale om en længerevarende fejde, og lørdagens udløsende drab var således formentlig en hævn for et drab, som Aawashir-familien menes at stå bag i 2012.

Politiet har afspærret området, hvor den blodige familiefejde udspillede sig.

/ritzau/AFP