Blodprøve afslører: Kaffe gør dig yngre

En ting er, hvad din fødselsattest viser om din alder, noget andet er, hvad din krop fortæller om din sande alder.

Nu har svenske forskere fundet ud af, at menneskers biologiske alder kan måles ved en blodprøve. Og i den forbindelse er der gjort to vigtige observationer om, hvad der får din biologiske alder til at stige og falde. Det skriver aftonbladet.

- Sodavand gør dig flere år ældre, mens kaffe gør dig yngre, siger en af forskerne bag de opsigtsvækkende resultater, lektor i bioinformatik Stefan Enroth ved Uppsala Universitet.

Læs også: Fem tegn på kræft, vi ofte ignorerer

Den nye afslørende blodprøve sladrer om ens sande alder ved, at lægerne måler 77 proteinmarkører af de ca. tusinde proteinmarkører for kræft og hjertekar-sygomme. Forskerne opdagede at mange proteinmarkører korrelerer med alder, således at man opnår større mængder i takt med alderen stiger. Men det er ikke kun alder proteinerne afslører.

- Ved at analysere proteinerne i blodet kan man også beregne en persons vægt, højde og hofteomkreds, fortæller Stefan Enroth.

Læs også: Vil du undgå sygdom? Så ofte skal du skifte håndklæder, pyjamas, sengetøj og tandbørste

Det er ikke kun sodavand, der fremskynder kroppens aldring, men også rygning, svær overvægt og inaktivitet. Disse livsstilsfaktorer kan gøre dig 2-6 år ældre. Derimod mener forskerne, at kaffe og fisk kan gøre underværker for din alder med 1,5-5,6 år i den ungdommelige retning - afhængig af hvor ofte du indtager kaffe og fisk.

Men sandheden er ikke helt så enkel, så de kan lyde, advarer Stefan Enroth, der påpeger, at folk, der drikker meget sodavand ofte også har en usundere livsstil med fx burgere og pomfritter, der også skader sundheden og kroppens alder. Og modsat vil dem, der typisk spiser en del fisk, også indtage sunde fødevarer såsom bær og grød.

Følg Dagens Sundhed for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip