Blødende mand i supermarked: 22-årig stukket med kniv

»Kunderne var ved at lægge varer i deres bil, da de pludselig bliver kontaktet af en mand, der bløder. Han beder dem om hjælp til at slå alarm,« fortæller pressemedarbejder ved Midt- og Vestsjællands Politi Martin Bjerregaard til bt.dk.

Manden blev kørt til behandling på sygehuset og er ikke livsfarligt kvæstet.

Politiet afspærrede området og afsøgte stedet med hunde. Blodspor ledte betjentene til området omkring Skolegade og Tidemandsvej i Holbæk, hvor de stødte ind en 18-årig afghaner, som kunne sættes i forbindelse med offeret. Derfor blev han anholdt. 

Sprogvanskeligheder betyder, at politiet ikke har fået afhørt de to parter til bunds, så det er endnu uvist, hvad der er gået forud for knivstikkeriet.

BNB

Dagens Gossip