Blot 20-årig mand dømt for at køre 27 gange uden kørekort

Hele 27 gange i løbet af 2012 stoppede politiet den 20-årige nordjyde uden det lovpligtige kørekort.

Nu er dommen faldet ved retten i Aalborg, og den lyder på otte måneders fængsel, samt en bøde på 25.000 kroner, skriver Nordjyske.

Samtidig kan han ikke erhverve et kørekort de næste fire år.

Ud over de 27 gange kørsel uden kørekort, blev den 20-årige mand også dømt for andre overtrædelser.

Blandt andet har han 14 gange tanket benzin, og kørt fra regningen uden at betale. Det løber op i 10.000 kroner.

Han har også stjålet en bil, kørt i påvirket tilstand, og er dømt for hensynsløs kørel.

Den 20-årige nordjyske mand har ikke besluttet om han vil anke byrettens afgørelse.

Dagens Gossip

Dagens TV