Blotter med lang tissemand efterlyses - viste den for tre 10-årige piger

Skrevet af Elo Christoffersen

16/04/2013

Dagens topnyheder

Tre piger i 10-års alderen blev i formiddag ved 10-tiden udsat for en blotter i Lystrup ved Aarhus.

Pigerne spottede manden ved tunnelen, der ligger omkring SuperBrugsen i Lystrup, oplyser Østjyllands Politi til Dagens.dk.

Pigerne har forklaret politiet, at manden havde en lang tissemand med noget, der dryppede ud af den.

Senere blev en pige i 5. klasse udsat for en blotter ved en tunnel ved Sønderskovvej/Elstedhøj, tæt på skolen i Lystrup. Det var omkring en kilometer fra det første gerningssted.

Pigen har til politiet forklaret, at blotteren havde haft sit lem fremme og onaneret, da hun kørte forbi.

Gerningsmanden beskrives som 35-40 år, 175-180 centimeter høj, dansk af udseende, almindelig af bygning, iført mørkeblå jakke med sorte mærker på ærmer og lommer, mørkeblå bukser, der kunne minde om ”baggy” bukser, sorte sko uden snørebånd, samt en blågrå hue på hovedet.

Østjyllands Politi formoder ud fra signalement og gerningssteder, at der er tale om samme gerningsmand.

Vidner der har set manden bedes ringe til Østjyllands politi på 1-1-4.