Blotter på spil ved busstop: Skræmte to piger på 10 og 11 år

I går klokken 13.30 anmeldte forældrene til to piger på 10 og 11 år fra Høng ved Kalundborg på Sjælland, at pigerne havde været udsat for blufærdighedskrænkelse.

Episoden skulle være sket klokken 11.45 ved et busstoppested på Gørlevvej.

Her dukkede en mand op. Han spurgte, om han måtte sætte sig ved siden af pigerne, og om det var i orden, at han tog sin tissemand frem.

Mens han talte med pigerne tog han sig i skridtet.

Pigerne fortalte, at han gjorde dem utryg. Derefter gik han hen til en lille bil og kørte fra stedet.

Blufærdighedskrænkeren beskrives som 50-55 år gammel, 165-170 centimeter høj, lidt tyk, kort hvidt hår, iført grå trøje, grå/grønne shorts til knæet og sorte sko.

Dagens Gossip

Dagens TV