To blottere i Kolding

To piger var i går udsat for blottere i Kolding.

Kort før klokken 14.30 gik en 23-årig kvinde på et stisystem på Dyrehavevej. Her stod en ung mand og onanerede. Kvinden ringede til politiet, der havde en patrulje i nærheden. Betjente fandt hurtigt gerningsmanden, der var en 22-årig mand fra Kolding.

- Han blev anholdt og vi afhørte ham for at finde ud af om han havde mere på samvittigheden. Det mener vi ikke han har. Han er dømt for et lignende forhold for et års tid siden, siger Arno Petersen fra lokalpolitiet i Kolding til dagens.dk.

Manden er løsladt igen, men der kommer et retsligt efterspil.

Endnu en blotter

Kort før klokken 15 var endnu en blotter på spil i Kolding. Denne gang skete det i Bramdrupdam.

En 11-årig pige kom gående ad stisystemet mellem Augustvænget og Julivænget. Pigen så en mand stå med ryggen mod en børnehave - og med tissemanden i hånden, mens han onanerede. Pigen blev skræmt og løb fra stedet.

Manden beskrives som lys i huden, 20-30 år, cirka 185 centimeter høj, almindelig af bygning. Han var iført en sort hættetrøje, blå cowboybukser og pæne sorte herresko. Han havde hætten trukket op om hovedet.

- Vi kan ikke udekukke, at det er samme gerningsmand, som i sidste uge overfaldt en 15-årig pige i Nr. Bjert. Signalementet lyder ret ens, siger Arno Petersen til dagens.dk.

Dagens Gossip