B&O får 259 millioner kroner i hus i lyn aktiesalg

Skrevet af admin

20/06/2014

Mest læste i dag

Den danske designvirksomhed B&O kan melde alt udsolgt i sit aktiesalg, som blev præsenteret torsdag og allerede fredag morgen har indbragt selskabet over en kvart milliard kroner, oplyser selskabet.

Aktiemissionen var overtegnet, og de 3,9 millioner aktier blev solgt for 66 kroner per styk - eller det samme, som aktien lukkede i torsdag på børsen.

Dermed lander bruttoprovenuet fra emissionen på 259,2 millioner kroner. B&O udvider med 9,99 procent af kapitalen.

De nye aktier ventes formelt registreret og i handel på fondsbørsen fredag 27. juni.

/ritzau/