B&O taler med mulige købere

Skrevet af admin

26/11/2015

Dagens topnyheder

Den danske hi-fi-producent Bang & Olufsen oplyser i en børsmeddelelse, at selskabet er i dialog om mulige købstilbud på hele eller dele af selskabets aktiekapital.

Bang & Olufsen oplyser, at det har modtaget "visse indledende henvendelser vedrørende en potentiel offentliggørelse af et købstilbud".

- Den igangværende dialog vil muligvis føre til et købstilbud på hele eller dele af den udstedte aktiekapital, oplyser B&O i en meddelelse til fondsbørsen.

Umiddelbart efter meddelelsen stiger aktien 27 procent på Københavns Fondsbørs.

/ritzau/