Bo Xilai: Jeg var for uforsigtig

Det er første gang, at det 64-årige tidligere medlem af Kinas Kommunistiske Partis politbureau kommer med en indrømmelse i den verserende retssag, der får massiv mediedækning i Kina.

Bo Xilai afviser, at han har svindlet med pengene, der skulle gå til et regionalt byggeprojekt, men han vil dog gerne »tage noget ansvaret for«, at pengene endte på hans hustrus bankkonto.

»Jeg er flov. Jeg var for uforsigtig, for der er tale om offentlige midler,« sagde han.

Bo Xilai er blevet beskyldt for at have modtaget »massiv« bestikkelse og for at bøje loven, efter hans kone blev dømt for mordet på en britisk forretningsforbindelse.

BNB/AFP

Dagens Gossip

Dagens TV