Bob Dylan indstilles til Æreslegionen

Skrevet af Aller

04/06/2013
Det officielle Frankrig vil hædre Bob Dylan. Han er indstillet til Æreslegionens ridderkors. der er nationens fornemste civile udmærkelse. Dylan har været på tale til ordenen ved flere lejligheder, men er aldrig tidligere nået så langt som til stemmesedlen. Ordenskapitlets storkansler Jean-Louis Georgelin fortæller nyhedsbureauet Reuters, at den 72-årige rocktroubadur tidligere er afvist, fordi nogle af medlemmerne mente, hans fortid var for belastende. Til Dylans fortid hører sangerens brug af ulovlige stoffer og hans indædte modstand mod Vietnamkrigen, som Frankrig i sin tid startede. Der er imidletid gået så mange år, at sangerens fejltrin er ved at gå i glemmebogen og efterhånden virker mindre relevante. Hædersbevisningerne regner i øvrigt ned over Dylan for tiden. I maj blev sangeren således optaget i det amerikanske akademi og i maj modtog sidste år præsidentens frihedsmedalje, der hører til blandt USAs fornemste priser. Dylans trofæsamling tæller også 11 Grammyer, en Oscar, en Golden Globe og den svenske Polar Music Prize.

Mest læste i dag