Bob Geldof på rumflyvning

Skrevet af Aller

11/09/2013
Sangeren fik tilbudt turen, da han og hans band Boomtown Rats sagde ja til at optræde ved et velgørenhedsbal på naturhistorisk museum i London. Under festen bliver det holdt auktion over nogle pladser på en timelang rumflyvning med selskabet Space XC. Geldof blev inviteret med og takkede ja. Nu glæder sangeren sig som et lille barn: »At blive den første irer i rummet er ikke alene en fantastisk ære, men det blæser også hjernen ud«, siger Geldof og fabulerer over de titler, han kan anvende efter oplevelsen: »Første rock-astronaut eller Rum-rotte. Elvis har måske nok forladt bygningen, men Bob Geldof forlader planeten. Det er da vildt. Og hvem skulle have troet, det ville blive muligt i min levetid«, lyder det fra Live Aid-helten, som kommer mere end 100 kilometer ud i verdensrummet og oplever flere minutters vægtløshed. Flyvningen finder sted i 2015, men Geldof indleder allerede sin astronauttræning i den kommende weekend, hvor han skal til Holland og testes i en simulator. Velgørenhedskoncerten, der finder sted på Geldofs 62-års fødselsdag den 5. oktober, kan også lokke med auktion over bilture med tidligere Formel 1-kørere som chauffører. Indtægterne går til gadebørn og kampen mod ungdomsarbejdsløshed.

Dagens topnyheder