Bodil har haft anoreksi i 20 år: 'Julen er ret skrækkelig'

- Det her er den første december, hvor jeg ikke har tabt mig. Jeg har altid tabt mig i december, fordi jeg var så bange for maden, at jeg sultede mig endnu mere end normalt.

Det fortæller 39-årige Bodil Porse Nielsen, som har lidt af anoreksi siden sine teenageår. De sidste tre år har hun været i bedring.

- Jeg er normalvægtig igen. Alle tankerne er der stadig, men ikke i lige så høj grad, som de har været. For tre år siden begyndte jeg at bryde ud af det og besluttede mig for, at nu skulle det være slut, fortæller hun til Dagens.dk.

En ny undersøgelse fra Videnscenter om spiseforstyrrelser og selvskade viser, at langt de fleste spiseforstyrrede danskere har et ufatteligt vanskeligt forhold til den søde juletid.

Bodil Porse Nielsen genkender billedet. December har altid været hård for hende at komme igennem.

Til hverdag var anoreksien problematisk at leve med, men i december måned var sygdommen mildest talt altoverskyggende.

- Julen var ret skrækkelig for mig. Den handler jo virkelig om, at man mødes omkring det at spise og hygge sig. Der er æbleskiver og lige lidt ekstra på jobbet også. Der sker hele tiden noget, hvor man mødes omkring mad.

- Når jeg ser tilbage på det, så var december også den måned, hvor jeg løj rigtig meget. Jeg løj om, at jeg kom fra et andet arrangement og lige havde spist SÅ mange æbleskiver og derfor ikke kunne klemme flere ned. Jeg oplevede juledagene som et forhindringsløb, fortæller hun.

Læs også: Marie har været tvangsoverspiser i årevis: Julen er forbundet med stor skam

Bodil Porse Nielsen var overvældet af, at alt handlede om mad, og selvom hun tillod sig selv at 'give slip' den 24. december, så rumsterede tankerne om vægt alligevel.

- Jeg var bange for at tage på, og det syntes jeg jo, at jeg gjorde. Jeg syntes, at jeg kunne se det med det samme - især på maven, hvor det bare klistrede sig fast, alt det der andefedt.

- Men jeg tog jo ikke på. Det var oppe i mit hoved. Det kan jeg se nu, hvor jeg er i bedring. Det foresgår oppe i ens hoved. Man føler, at man tager 1.000 kilo på på en måned, men det gør man jo selvfølgelig ikke.

Anoreksien stak for alvor af for Bodil Porse Nielsen, da hun som 27-årig oplevede at miste kontrollen med sin vægt i forbindelse med sin første graviditet. Hendes daglige kalorieindtag var langt under 1.000 med et enkelt restriktivt måltid i døgnet.

Da hendes spiseforstyrrelse var på sit værste, vejede hun blot 38 kilo.

- Jeg vejer lige omkring 40 kilo her og har det elendigt trods det smilende ydre. Foto: Privat

En ny undersøgelse fra Videnscenter om spiseforstyrrelser og selvskade viser, at tre ud af fire af de spiseforstyrrede oplever, at deres lidelse ødelægger julen.

De frygter december betydeligt mere, end de glæder sig - blandt andet fordi de er bange for at miste kontrollen over deres vægt, og fordi de ikke føler, at de kan leve op til forventningerne, som er forbundet med de mange juletraditioner.

Steen Andersen er generalsekretær i Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade. Han forklarer, hvorfor julen er svær for både de spiseforstyrrede og deres pårørende:

- Ud over det her med maden, som de fleste nok kan forstå, så er det også det med samværet med familien, hvor der er risiko for spørgsmål om, hvordan man har det. Familien ved, at du er syg, men ingen taler om det til hverdag. Når I så sidder ved et bord, så kan de finde på at spørge ind til det. Det er både græseoverskridende for dem der spørger, og dem, der bliver spurgt. Mange med spiseforstyrrelser siger, at de hellere vil undvære at komme til et julearrangement, fordi de frygter de her spørgsmål. 

Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade vurderer, at 75.000 danskere lider af en spiseforstyrrelse. Steen Andersen mener stadig ikke, at lidelsen er lige så accepteret som andre sygdomme, fordi mange stadig tænker, at den ramte 'bare' kan vælge at spise.

- Som pårørende er det vigtigt, at man prøver at acceptere deres grænser, og at det er en reel sygdom, siger han til Dagens.dk. 

Bodil Porse Nielsen er enig i, at venner og familie til en person med en spiseforstyrrelse skal tænke godt over, hvordan de agerer.

- Mit bedste råd til pårørende er, at det ikke duer, at man presser personen. Man skal heller ikke kommentere lidelsen eller sige sådan noget som 'hvor er det dejligt at se, at du spiser lidt mere nu'. Man skal simpelthen lade være med at kommentere det omkring maden og ligesom bare være neutral og naturlig. Det er vildt svært, men man skal hverken rose eller skælde ude, siger hun. 

Følg Dagens Sundhed for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip