Bodil Jørgensen efter ulykken: "- Så kunne jeg pludselig mærke, at jeg havde svært ved at trække vejret"

Mange danskere åndede lettet op til nyheden om Bodil Jørgensens stabile tilstand.

Nu er hun udskrevet og befinder sig i familiens sommerhus sammen med sin familie.

BT har som det første medie fået et interview med den folkekære skuespiller, som blev kørt over af en 2,4 ton tung traktor under optagelserne til den nye 'Far til fire'-film.

Læs også: Bodil Jørgensen har brækket alle sine ribben

Den morgen, hvor ulykken skete, stod hun på en metalgrab, monteret bag på en traktor. Føreren af traktoren, skuespilleren Kurt Ravn, kørte op af et alt for sejlt dige, og før toppen begynder traktoren pludselig at glide baglæns:

- Jeg faldt og forsøgte at komme væk, og så var det ligesom en film i slowmotion. Pludselig lå jeg ned. ’Hvad søren, jeg kan ikke komme op. Jeg må lige lægge mig,’ tænkte jeg, fortæller Bodil Jørgensen til avisen.

- Der var nogen, der ville flytte mig, og jeg husker, at jeg sagde, de skulle lade mig ligge. Og så kunne jeg pludselig mærke, at jeg havde svært ved at trække vejret.

Læs også: Bodil Jørgensen kommer hjem i kørestol

Hun bliver hurtigt transporteret til Esbjerg Sygehus, og kort tid efter, overfører de hende til Odense Universitetshospital.

I snart fire uger har hun kæmpet en barsk kamp, og den kamp har hun kæmpet for sine børn, fortæller hun til avisen.

- Børnene har bare klaret det så flot. Man ved jo aldrig præcist, hvad de tænker om, hvad der kunne være sket. Og selvfølgelig har der været angst og bæven. Men de var med på, at det nok skulle gå. At det hele tiden har handlet om fremgang.

Dagens Gossip

Dagens TV