Bodilprisen 2013: Og vinderne er…

Årets Bodilpriser blev i aftes uddelt for 66. gang ved et stort show på Bremen Teater i København med Mikael Bertelsen som vært.

I år blev de eftertragtede Bodil-priser ikke erobret af én film frem for andre, men blev derimod fordelt ud over en bred vifte af de nominerede.

Bent Fabricius-Bjerre modtog årets Æres Bodil og blev hyldet med en surprise-optræden af Søs Fenger, der fremførte sangen ”Ligeglad” fra filmen ”Jeg er sku’ min egen”, som blot er en ud af næste 100 film som Bent Fabricius-Bjerre har skrevet musik til.

De eftertragtede Bodilstatuetter fordelte sig således:

Kapringen modtog en af de mest eftertragtede priser, nemlig Bedste film, for den spændingsfyldte fortælling om fragtskibet MV Rozen, der kapres af somaliske pirater i Det Indiske Ocean.

Bedste mandlige hovedrolle gik til Mikkel Boe Følsgaard for sin præstation i Nicolaj Arcels Oscar-nominerede film ”En kongelig affære”. Arcels kæmpesucces indbragte yderligere Henning Bahs Prisen, der gik til filmens scenograf Niels Sejer, mens Fotografprisen gik til Rasmus Videbæk for hans præstation med filmen.

Sara Hjort Ditlevsen vandt for Bedste kvindelige hovedrolle for sin rolle som den unge Helene i filmen ”Undskyld jeg forstyrrer”.

Frederikke Dahl Hansen blev belønnet med prisen for Bedste kvindelige birolle for sin præstation i ”You & Me forever”.

Prisen for Bedste mandlige birolle gik til Tommy Kenter for sin rolle i ”Marie Krøyer”.

Den dramatiske historie om den 19-årige Marsha, der er leder af en af Putins ungdomsorganisationer i Rusland, har Lise Birk Pedersen skildret i ”Putins Kys”, som vandt prisen for Bedste dokumentarfilm.

Årets Sær-Bodil gik til filmen ”The Act of Killing”, der er instrueret af Joshua Oppenheimer.

Bent Fabricius-Bjerre modtog årets Æres-Bodil for hans mange præstationer i en lang karriere.

Øvrige vindere var den Oscar-vindende ”Amour” instrueret af østrigske Michael Haneke, der vandt prisen for Bedste ikke-amerikanske film, mens den Bedste amerikanske film blev "Martha Marcy May Marlene", der med Sean Durkin som instruktør vandt Sundance-prisen for Bedste instruktion.

Sidst men ikke mindst uddelte man VIASAT FILM Publikumsprisen, som gik til filmen ”Hvidsten gruppen”, der er instrueret af Anne-Grethe Bjarup Riis.

Dagens Gossip