Boe og Mogensen får has på kinesere i tredje forsøg

Som de første danskere har Mathias Boe og Carsten Mogensen spillet sig i semifinalen ved badmintonturneringen Denmark Open i Odense.

Herredoublen sejrede fredag aften 16-21, 21-18, 21-15 over Biao Chai og Wei Hong fra Kina, som de havde tabt til to gange af to mulige i indbyrdes møder.

Efter at have tabt første sæt var tredjeseedede Mathias Boe og Carsten Mogensen bagud 16-18 i andet sæt, som de dog fik lukket med fem point på stribe.

I tredje sæt var de danske VM-bronzevindere i den styrende rolle og sikrede sejren.

Dermed fik Mathias Boe og Carsten Mogensen afværget et dansk hattrick af nederlag i fredagens kvartfinaler.

Begge mixeddoubler, Joachim Fischer og Christinna Pedersen samt Mads Pieler Kolding og Kamilla Rytter Juhl, tabte tidligere fredag.

Danmark har endnu deltagelse i to af fredagens kvartfinaler.

Herresinglen Jan Ø. Jørgensen skal i aktion, og det samme skal Christinna Pedersen og Kamilla Rytter Juhl i damedouble.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip