Boe og Mogensen taber US Open-finale

Skrevet af admin

14/07/2014

Dagens topnyheder

Badmintonduoen Mathias Boe og Carsten Mogensen formåede ikke at gå hele vejen ved US Open Championships i New York.

Den førsteseedede danske double måtte i søndagens finale se sig besejret i tre sæt af Maneepong Jongjit og Nipitphon Puangpuapech fra Thailand.

Det blev dog en særdeles tæt affære, hvor Boe og Mogensen vandt andet sæt 21-15, efter at thailænderne havde nappet det første med 21-17.

De to par fulgtes ad frem til 17-17 i tredje og afgørende sæt, hvor det lykkedes Jongjit og Puangpuapech at vinde to bolde i træk og køre sejren hjem.

/ritzau/