Boe og Mogensen vinder første titel efter comeback

Badmintonduoen Mathias Boe og Carsten Mogensen sikrede sig søndag den første titel i flere måneder.

Halvanden måned efter at herredoublen gjorde comeback vandt de to danskere US Open.

Det skete med en finalesejr på 21-11, 22-20 over japanerne Takuro Hoki og Yugo Kobayashi, der rangerer som nummer 41 i verden.

Boe og Mogensen, som indtager ranglistens niendeplads, kom i en smule problemer i andet sæt, hvor danskerne satte en føring på 17-9 over styr.

Bagud 19-20 sluttede de to danskere af med at vinde tre dueller i træk, hvilket lukkede kampen.

US Open er en såkaldt Grand Prix Gold-turnering, hvilet er niveauet under Super Series-turneringerne.

Indtil for nylig herskede der stor usikkerhed om, hvorvidt den danske herredouble nogensinde ville komme på banen igen, efter at Carsten Mogensen i februar faldt om og blev opereret for en aneurisme i hjernen.

I forlængelse af duoens på mange måder mirakuløse comeback i begyndelsen af juni blev Boe og Mogensen indstillet til OL af Badminton Danmark i stedet for Mads Pieler Kolding og Mads Conrad-Petersen.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip