Bødskov: »Demokratiet handler jo ikke kun om maksimal åbenhed«

Sådan begynder justitsminister Morten Bødskov sit brev til et stort udvalg af tillidsrepræsentanter og kredsformænd i Socialdemokratiet, skriver b.dk.

Forslaget, ministeren hentyder til, er revisionen af loven om offentlighed i forvaltningen - den såkaldte offentlighedslov.

Brevet kommer dagen efter at Berlingske kunne fortælle om en voksende utilfredshed mod forslaget i det socialdemokratiske bagland, en åben høring på Christiansborg om loven og en halv times interview i Deadline på DR2 - hvor Morten Bødskov 28 gange blev bedt om konkrete eksempler på hvornår ministre har brug for mindre åbenhed om deres arbejde.

I brevet til partifællerne skriver Bødskov:

»Jeg lytter meget opmærksomt til de mange synspunkter, der er fremført. Og virkeligheden er, at det lovforslag, som regeringen har fremsat netop har til formål at tage højde for de bekymringer, der tidligere har været fremsat, blandt andre af mig. Jeg skriver til jer, fordi jeg mener, at debatten godt kan tåle at blive nuanceret.«

Herefter fremfører han en række argumenter for den nye offentlighedslov. Blandt andet at det er vigtigt, at ministre og embedsmænd har et »fortroligt rum«, hvor politiske processer kan diskuteres, uden at offentligheden kan få indsigt. Det rum er der behov for, skriver Bødskov.

»For demokrati handler jo ikke kun om maksimal åbenhed, men også om at sikre, at skiftende regeringer kan fungere og modtage en tilstrækkelig kvalificeret rådgivning. Det er en forudsætning for, at vi har et velfungerende regeringsapparat.«

Ifølge professor emeritus i statskundskab Tim Knudsen, der talte ved høringen om offentlighedsloven, har netop den del af forslaget en markant bagside, for loven handler også om et velfungerende Folketing.

»Forslaget skader Folketingets beslutningsprocesser. Det forrykker magten fra Folketinget til regeringen og embedsfolk. Det vil også skade Socialdemokraterne, når de igen ryger i opposition, men det er først og sidst en skade på demokratiet,« siger Tim Knudsen til b.dk.

Et element af den nye offentlighedslov, som justitsministeren ikke kommer ind på i brevet handler om indsigt i kalendere i forvaltningen.

Som Morten Frich, leder af Berlingske graver-gruppe, skrev onsdag, ville »den nye lov formentlig have betydet, at der aldrig var blevet nedsat en kommission i skattesagen, hvor netop en aktindsigt i departementschef Peter Lofts kalender afslørede fem møder og fik sagen til at eksplodere.«

Dette forhold nævner justitsministren ikke med et ord.

Morten Bødskov understreger i brevet, at selvom han og ministerkollegerne får et »fortroligt rum«, så vil der fortsat være en række kontrolinstanser, der kan se regeringen efter i kortene. Det gælder for eksmepel Folketinget, Ombudsmanden, Rigsrevisionen, undersøgelseskommissioner og den fortsatte mulighed for at få aktindsigt, skriver han.

Også her er ministeren på vildspor, mener Tim Knudsen.

»Specielt må vi konstatere, at Ombudsmanden aldrig har kunnet dæmme op over for de massive overskridelser af tidsfristerne på svar på begæringer om aktindsigt,« siger han.

Til slut nævner Morten Bødskov en række eksempler, hvor offentligheden bliver udvidet på grund af den nye offentlighedslov. Det gælder bland andet, at Kommunernes Landsforening (KL) og Danske Regioner fremover vil være omfattet af loven, og at borgere og journalister fremover vil kunne søge temaaktindsigter, hvilket betyder, at man fremover ikke behøver at søge lige så specifikt som i dag.

Det kan man ikke være uenig i, påpeger Tim Knudsen over for b.dk. Der er bare et aber dabei.

»Alle de sidste tiltag er der ingen politisk uenighed om. Alt det kan Bødskov få gennemført uden en eneste stemme imod. Uenigheden handler om, hvorvidt Slotsholmen skal mørklægges - ikke om vi alle sammen skal hjælpe regeringen med at holde KL i ørerne,« siger Tim Knudsen.

Dagens Gossip