Bøfferne fra Burger King testet for hestekød

Har du sat tænderne i en Whopper eller en af de andre burgere fra Burger King, har du spist oksekød.

Nye test af bøfferne fra det irske selskab Silvercrest viser ingen spor af heste-dna.

Silvercrest har været under mistanke for at blande forskellige kødprodukter sammen. Derfor blev bøffer, der leveres til Burger King i Danmark, mistænkt for at kunne indholde hestekød.

Men ifølge Burger King Corporation er der ikke hestekød i bøfferne.

- Selvom det ikke har udgjort et problem for fødevaresikkerheden, besluttede vi i forrige weekend at udskifte alle Silvercrest-produkter i Danmark med produkter fra andre godkendte Burger King leverandører. Dette blev gjort på ren og skær frivillig basis som en sikkerhedsforanstaltning, skriver burger-virksomheden i en pressemeddelelse.

- Vi vil gerne beklage over for de gæster, der har været bekymrede som følge af dette, fortsætter burger-kæden.

Burger King oplyser, at man gennemtester kødleverancerne, så man sikrer, at kødet lever op til kravene.

 

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip