Bølge af snyde-mails lokker til at afgive NemID-koder

Skrevet af admin

15/06/2015

Mest læste i dag

- Lad være med at uploade dit NemID nøglekort. Du risikerer at få dine personlige informationer misbrugt.

Sådan lyder opfordringen fra Nets, der konstaterer, at et stigende antal danskere i disse uger oplever at modtage en såkaldt "snyde-mail", hvor opfordres til at afgive deres NemID koder.

Snyde-mailen afsendes af personer, der udgiver sig for at være en bank. Både Nets og bankerne fortæller, at de i disse dage modtager mange henvendelser fra borgere, der er kommet til at reagere på disse snyde-mails.

- Der er ikke nogen virksomhed med gode hensigter, som vil bede om dit NemID nøglekort. Tværtimod vil afsenderne af disse snyde-mails bruge nøglekortet til at misbruge de data, som NemID giver adgang til, siger Marianne Mørk Christensen, der er direktør i Nets, som står for driften af NemID.

- Hvis vi får mistanke om, at en borgers NemID kan være i risiko for at blive misbrugt, spærrer vi pågældendes NemID så hurtigt som muligt.

- Jeg vil gerne opfordre alle, der bliver opmærksomme på, at der er snyde-mails i omløb om at give beskeden videre til familie og venner, som måske ikke er opmærksomme på denne trussel mod ens personlige data, siger Nets direktør.

/ritzau/