Børn fra Bakkeskolen fandt årets juletræ

Tre 0. klasser fra Bakkeskolen i Kolding hjalp fredag Kolding Kommunes borgmester Jørn Pedersen med at finde årets juletræ, der sættes op og tændes på Akseltorv i Kolding, fredag den 29. november.

Efter jagten på træet, fik børnene boller og sodavand på Hovborg Kro.

Kolding Kommune har en fast tradition, hvor klasser fra forskellige skoler, på skift inviteres med i skoven for at finde et stort træ, der er egnet til at stå på torvet. I år er det 31 år siden, at skoleelever for første gang hjalp Koldings borgmester med at finde årets juletræ.

Julemanden ankommer i år, den 29. november, til Kolding Inderhavn klokken 17, hvorefter han, via Buen, kører med juletoget Lotte-Rie gennem gågaden til Akseltorv. Den meget populære nisse Pyt (alias Trine Gadeberg) vil her først underholde og derefter sammen med borgmester Jørn Pedersen tænde lyset i juletræet klokken 17.30.

Citys butikker har denne dag åbent helt til klokken 21, så der er også tid til at julehandle.

Dagens Gossip