Børn udsættes for sexchikane på Snapchat

Når børn og unge bruger den populære app, Snapchat, så medfører det også ubehagelige oplevelser. Dagligt sendes 150 millioner billeder af sted via Snapchat. Billeder, som er synlige for modtageren i op til 10 sekunder. De fleste billeder er uskyldige, men for nogle har Snapchat også budt på indhold over grænsen.

Det skriver MetroXpress.

Avisen har talt med flere børn, som har været udsat for sexchikane via appen. En af dem er en 14-årig pige, som ønsker at være anonym.

- Nogle sender billeder af deres pik, og en tog et billede, hvor han havde et lys i røven, fortæller hun til MetroXpress.

Den 14-årige pige modtog billederne, efter hun havde skrevet sit brugernavn på Facebook-siden, 'Snapchat Danmark'. Den har over 18.000 brugere.

På 'Snapchat Danmark' kan man læse, at flere har haft lignende oplevelser.

Appen har en aldersgrænse på 12 år. Og Børns Vilkår kalder det 'meget problematisk', at børn helt ned i den alder får tilsendt sexbilleder.

- Vi kunne se det med det samme, da Snapchat startede, og de unge blev opfordret til at sende billeder til hinanden, at det kunne blive et problem, siger børnefaglig konsulent Camilla Carlsson til MetroXpress.

Dagens Gossip