Børnefamilier mast ihjel i Indien

»Indtil videre er 27 mennesker døde, heraf er syv kvinder og ni børn,« forklarer den unavngivne betjent.

Den nu kollapsede bygning var under opførelse og rummede syv etager, da den torsdag kollapsede i den indiske by Thame, tæt på Mumbai. Politiet formoder, at mange af de dræbte var lokale arbejdere, og dødstallet ventes at stige i de kommende dage.

Der er sat mandskab ind for at lede efter flere lig og overlevende, og politiet frygter, at antallet af omkomne vil stige i den kommende tid.

Dårlige og sjuskede konstruktioner har indtil nu fået skylden for den tragiske ulykke, skriver The Hindustan Time.

»De syv etager blev stort set bygget på tre til fire måneder. Bygningen var skabt til at styrte sammen på grund af de dårlige byggematerialer, bygherrerne anvendte, siger den lokale leder af katastrofeberedskabet ifølge AFP.

Kollapsende bygninger er ikke noget sjældent syn i Indien, hvor mange huse opføres på dårlig vis eller af ringe materialer.

Dagens Gossip