Børnehave vil ikke lade mandlige pædagoger skifte ble: Det gør mig så vred!

Skrevet af Christina Ledertoug

17/06/2016

Mest læste i dag

Børnehaven Sanna på Nørrebro i København er kommet i vælten efter, at det er kommet frem, at der på børnehavens hjemmeide står, at det kun er kvindelige pædagoger, der assisterer med toiletbesøg, ble- og tøjskift.

I den forbindelse interviewede Radio24syv lederen af børnehaven, Ghufran Abo Salem, der blandt andet giver udtryk for, at reglen er blevet indført, for at forældrene skal føle sig trygge.

Det har fået debattøren Karen West op i det røde felt, og hun har nu politianmeldt børnehavne for kønsdiskrimination. Det skriver BT.

- Det er så stort et brud på ligestillingen og alt, hvad vi har knoklet for igennem årene. At mænd potentielt bliver anset som værende krænkere, det er jeg så vred over, siger Karen West til BT.

Læs også:Vrede forældre: Vores børn skal ikke passes af mandlige pædagoger

Men fordi det skal være en person, der er direkte berørt af forskelsbehandlingen, der lægger sag an, bliver indberetningen formentlig aldrig rejst.

- Vi har i BUPL længe ønsket at tage en sag til ligebehandlingsnævnet. Men det kræver, at en mandlig pædagog rejser sagen. Så det bliver desværre heller ikke denne gang, siger Elisa Bergmann, som er formand i BUPL, til avisen.

Selvom sagen næppe kommer for ligebehandlingsnævnet, har Karen West ikke tænkt sig at give op.

Til BT fortæller hun, at hun i stedet vil kontakte Københavns Kommune, for at få dem til at tage sagen op, da Børnehaven Sanna får tilskud fra Kommunen.

Følg Dagens Debat for flere lignende artikler: