Børnelokker ville betale 200 kroner til to piger i Benløse ved Ringsted

En børnelokker er tilsyneladende på spil i Benløse ved Ringsted, hvor han med 200 kroner forsøgte at lokke to små piger.

Episoderne fandt sted omsdag, og den første var klokken 16.15, hvor politiet fik en henvendelse fra en mor, hvis 14-årige datter 15 minutter tidligere på Vidarsvej i Benløse var blevet antastet uden grund af en mand, som hun ikke kendte.

Bliv ven med netnyhederne.dk på Facebook - klik her og vær med...

Manden havde spurgt, om hun ville tjene 200 kroner, men den 14-årige afslog, løb fra stedet og gemte sig i en have.

Manden beskrives som: mand, 35-40 år, 160-170 cm høj, almindelig af bygning, kort blond hår, meget lyseblå øjne, grimme og brune tænder med stort mellemrum imellem.

Han kørte i en sølvgrå stationcar af ukendt mærke.

Og klokken 20.30 kontaktede en far så politiet for at anmelde, at hans 10-årige datter klokken 16 på Roskildevej ved Smålodsvej var blevet antastet af en mand i en grå personbil.

Manden havde spurgt, om den 10-årige hurtigt ville tjene 200 kroner.

Hun afslog også, og manden kørte fra stedet i ukendt retning.

Denne mand beskrives som: mand, ca. 40 år, krøllet hår og stirrende blå øjne. Han kørte i en grå personbil.

Der er selvsagt formentlig tale om den samme mand, og Lokalpolitiet i Ringsted vil gerne høre fra personer, der kan hjælpe politiet med at identificere manden og/eller køretøjet. Kontakt politiet på tlf. 114.

Dagens Gossip