Børneredaktør lagt for had på Facebook: Leger ‘Ormen og solsorten’ med sin søns tissemand

En redaktør for det danske blad Vores Børn er kommet i strid modvind efter offentliggørelsen af en artikel, som handler om leg med børn.

"Villads og jeg skraldgriner, når vi leger ‘Ormen og solsorten’ - hvor min hånd er en sulten solsort, der kommer flyvende og forveksler hans bette tissemand med en lækker, lille regnorm. Haps!”

Sådan lyder indlægget, som er en del af en artikel fra Vores Børn, som blandt andet sætter fokus på, hvorvidt børnene er blevet for kropsforskrækkede.

Artikel-uddraget har vakt voldsom vrede blandt forældre på Facebook.

“Sygt… Det skulle lige være en far, der legede at hans finger var en orm der skulle ned i “hulen”. Han ville være blevet hængt på åben gade. Voksne, forældre eller ej, skal ikke lege med børnenes kønsdele” lyder en kommentar, som har fået 55 “likes”.

“Jeg er ærligt talt rystet. Der findes efter min bedste overbevisning ingen alder, hvor børns kønsdele skal indgå i en leg mellem barn og forældre. Det er sandt, at de skal lære at have et naturligt forhold til egen krop, og at der der ikke er dele af den, der er forkert eller skamfuld. Men der er dele af den, der er privat. Og privat er ikke det samme som forkert, skriver en anden.

Stormen af raseri over børneredaktørens udpensling af sin leg med den 4-årige søn er nu kommet så vidt, at bladet selv er kommet på banen for at forklare, hvad der i virkeligheden ligger bag det forhadte citat:

“Vores redaktørs beskrivelse af, hvornår hun sidst har grinet sammen med sin søn, har startet en debat, der er blevet temmelig voldsom. I den forbindelse kan vi på Vores Børn ikke understrege nok, at vi tager fuldstændig afstand fra pædofili og enhver form for overgreb mod børn", skriver Vores Børn selv i kommentarfeltet, og fortsætter:

“Vores redaktør underestreger selv, at beskrivelsen af legen kan give nogle uheldige associationer, men i virkeligheden består legen i, at sønnen bliver kildet på maven. Hun beklager, at dette kunne misforståes, det var på ingen måde meningen”

Vores Børn har efterfølgende fjernet selve historien fra deres hjemmeside.

Dagens Gossip