Børnetøjets Bermuda-trekant

Skrevet af admin

14/06/2016

Dagens topnyheder

Så hvordan lærer man så som forælder sit barn, at huske sit tøj i institutionen?

Hvordan lærer man sine børn, at huske deres tøj?
Til spørgsmålet om, hvordan børn lærer at huske deres tøj, er svaret simpelt – det gør de ikke. At forvente af dit barn, at det kan huske alle sine ting, er ganske enkelt utopisk. Men som forælder kan man gøre livet en hel del lettere for sig selv ved at sætte strygemærker i nakken på børnenes tøj.

Strygemærker har den glimrende egenskab i forhold til en klassisk sprittusch, at de ikke tværer ud eller giver misfarvninger på tøjet. De bliver siddende som en integreret del af barnets jakke/trøje/t-shirt etc. Og gør det meget, meget nemt for dig og for pædagogerne at lokalisere tøjets retmæssige ejermand.

Selvom vi siger, at børnene ikke kan forventes at holde styr på deres tøj – afhængigt af deres alder, naturligvis – så kan strygemærker hjælpe til at gøre det nemmere for dem. For udover strygemærker med navn, kan du nemlig også designe strygemærker med billeder/motiver og på den måde sikre mærkater til tøjet, som dit barn kan huske. Hvis din søn f.eks. er helt pjattet med Lynet McQueen, er det helt sikkert lettere for ham at huske hvilken jakke der er hans, hvis McQueen er strøget fast i nakken sammen med barnets navn, naturligvis. Det kunne også være piger, der drømmer om prinsesse Elsa fra Frost.

Uanset hvilke præferencer dit barn har, kan du inkorporere det i strygemærker og på den måde gøre det lettere for barnet at finde sin egen jakke – og ikke bare en, der passer.

Find børnene med GPS
Én ting er, at en jakke kan blive væk. Den slags sker. Men at et barn bliver væk, er noget nært det mest forfærdelige man som forælder kan forestille sig. Mange vælger derfor at skrive deres telefonnummer ned på barnets håndled. Det er for så vidt smart nok, men hvis først barnet er væk, varer det ikke længe før panikken begynder at gribe om sig og skrækscenarierne udspilles på stribe i mors og fars fantasi. Og det er forfærdeligt.

Mange forældre er derfor begyndt at forsyne børnene med GPS, så de hele tiden har styr på hvor ungerne er. En af de mest populære af GPS’erne, er dette ur, der udover at fungere som hhv. ur og GPS, også kan ringe. Det er smart, hvis barnet pludselig ikke kan finde jer. Uret har en lang række opsætningsmuligheder, så du f.eks. kan modtage en SMS eller et opkald, hvis barnet kommer X antal meter væk fra dig, eller hvis en prædefineret zone overskrides. Uret opdager ligeledes hvis det tages af, hvilket jo giver en helt enestående ro i kroppen som forælder, da man ved, at man får en advarsel på mobilen, hvis ikke uret sidder på barnets håndled.

GPS uret spår vi som det helt store must-have til alle forældre i løbet af i år.