Børns Vilkår: Det skal du gøre, hvis dine børn ser porno

Skrevet af Lotte Sørensen

29/10/2013

Mest læste i dag

Børn er fra naturens hånd interesseret i sex, og de er har fået internettet ind med modermælken. Så det er svært at undgå, at poderne støder på porno i alle tænkelige og utænkelige afskygninger på nettet. Men hvordan skal man som forældre reagere?

Det spørgsmål svarer Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår, på i Kristeligt Dagblads etikpanel.

Læs også: Derfor skal pornostjernerne se naturlige ud

- Som udgangspunkt er forældre nødt til at indstille sig på, at børn vil komme til at se porno på nettet via deres computer, smartphones og tablets. For lad os med det samme slå fast: Det er helt normalt at være nysgerrige på sex i og omkring puberteten, svarer Rasmus Kjeldahl.

Han mener dog, at man skal tage højde for, at der findes meget voldsom og ekstrem porno, der kan skræmme ungerne fra vid og sans. På Børnetelefonen har Børns Vilkår flere gange hørt fra børn, der ikke kan glemme foruroligende s/m-scener. Det skal de gerne kunne tale med deres forældre om.

Læs også: Porno forklædt som matematik

- Det kan også være en god idé at holde øje med, hvilke sites især de yngre børn besøger. Og har de været inde på en pornoside, så tal med dem om, at porno er en slags skuespil, og at det ikke er sådan, det foregår i virkeligheden, lyder det. 

For ifølge Rasmus Kjeldahl kan man glemme alt om at forbyde sine unger at se porno.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

- Børnene og de unge skal nok finde pornoen uanset, og i værste fald vil børnene ikke fortælle, hvis de har set noget på nettet, der har skræmt dem. Tillid og en åben dialog er nøgleord, hvis forældre ønsker at undgå, at børnene farer vild i den digitale verden, skriver Rasmus Kjeldahl.

Hvad mener du, man som forældre kan gøre, hvis børnene ser porno? Deltag i debatten her.