Bøssepar melder godsejer til politiet for racisme

Det homoseksuelle par, Keld Christensen og Wang fra Aarhus har nu anmeldt godsejer Karl Nielsen fra Sig ved Varde til politiet. Han er anmeldt for racisme, skriver Ekstra Bladet.

Læs også: Godsejer vil ikke have bøsser som forpagter af hotel i Vestjylland

Godsejeren afviste, at ansætte bøsseparret som forpagtere på det lokale hotel i Sig – netop på grund af at de er homoseksuelle.

- Vi har anmeldt godsejeren for racisme og diskrimination. Vi er overbeviste om, at vi ikke fik jobbet fordi vi er bøsser, siger Keld Christensen til Ekstra Bladet.

Læs også: Vestjysk landsby demonstrerer for afvist homo-par

Keld Christensen oplyser, at de ikke vil have godsejeren i fængsel, men at det bliver markeret, at hans optræden er uacceptabel.

- Det er en principsag, fortæller Keld Christensen.

Godsejer Karl Nielsen blev kendt over hele landet, da han i september offentligt ytrede sig om, at han ikke mente, at Sig var klar til et homoseksuelt par som bestyrer af hotellet.

Det var dog stik imod sandheden. Byens borgere demonstrerede, fordi de mente, at Sig sagtens kunne rumme Keld Christensen og Wang fra Aarhus som forpagtere af hotellet.

Godsejer Karl Nielsen beklagede senere sine udtalelser om bøsserne.

Se billederne: Landsby er moden til bøsser

Torben Kloster, leder af lokalpolitiet i Varde, bekræfter bøsseparrets anmeldelse overfor Ekstra Bladet.

- Vi er for øjeblikket ved at efterforske sagen. Jeg kan ikke sige, hvornår vi er færdige, siger politikommissæren.

Dagens Gossip

Dagens TV