Bokselegenden Muhammad Alis bror: Han kan dø om få dage

Muhammad Ali, der var født Cassius Clay, henrykkede en hel sportsverden fra 1960 og frem til 1980 har måske kun få dage tilbage.

Det oplyser hans bror, Rahman Ali, i dag til engelske The Sun.

Muhammad Ali startede sin karriere med at vinde olympisk guld ved OL i 1960 i letsværvægt, og i de efterfølgende år genvandt han verdensmesterskabet i sværvægt imponerende 19 gange.

Den nok mest berømte kamp er den såkaldte "The Rumble in the Jungle", der blev bokset i Zaire i 1974.

Her vandt Muhammad Ali på knockout over George Foreman, der var regerende verdensmester.

I 1980 boksede Ali sin sidste kamp, og det var mod den daværende verdensmester Larry Holmes. Holmes vandt på teknisk knockout.

Og nu er det måske snart helt slut for den legendariske bokser, der de seneste år har været ramt af sygdommen Parkinsons.

Broren siger i hvert fald i dag, at den nu 71-årige Muhammad Ali er meget syg, og i ringe forfatning. Og at han ikke kan tale eller genkende broren.

- Det kan tage måneder, det kan tage dage. Jeg ved ikke om han klarer sig sommeren over. Han er i Guds hænder, og vi håber han sover stille ind, siger Rahman Ali i dag.

Hvad husker du bedst Muhammad Ali for?

Dagens Gossip