Bokser fik 20 millioner kroner per omgang

Floyd "money maker" Mayweather er kendt som en særdeles velbetalt sportsmand. Faktisk er han så god til det med penge, at han er blandt de bedst betalte sportsmænd i verden.

Kampen mod Saul Alvarez natten til søndag var ingen undtagelse, da Mayweather vandt på point. Udover sejren var det også en særdeles indbringende aften for amerikanerens finanser.

For kampen fik han 41.5 millioner dollars svarende til cirka 230 millioner danske kroner.

Fordeler man det på de 12 omgange giver det i underkanten af 20 millioner kroner per omgang. I minuttet er det over seks millioner, mens at han i sekunder inkasserede vanvittige 107.000 kroner.

Efter kampen kom en af kampens tre dommee i fokus, da han helt uforståeligt vurderede kampen som uafgjort.De to andre dommere havde Mayweater som en sikker vinder. Efterfølgende var Mayweater rystet over den ene dommeres pointgivning.

- Jeg kontrollerer ikke dommernes pointgivning, men jeg er chokeret over, at en af dem mente, det var jævnt, siger Mayweather.

Den 36-årige stjernebokser er nu ubesejret i 45 kampe som professionel. Og efter sejren over Alvarez, kan han nu også kalde sig for verdensmester i letmellemvægt i både WBC- og WBA-forbundene.

- Det handler om evner. Jeg gik i ringen og viste mine kvaliteter. Jeg tog min tid og udnyttede chancerne, da de opstod. Jeg kan ikke sige, at det var min bedste kamp, siger Mayweather.

Dommerne vurderede kampen til 117-111, 116-112, og altså noget kontroversielt 114-114.

Dagens Gossip