Bolig: Drop Audien og få råd til både bil og sommerhus

Vi drømmer om den; den lækre bil. Ordentligt kram, som bare spinder derud af på motorvejen. Som regel skal der lægges mere end en kvart million kroner på bordet, før drømmen kan blive til virkelighed, og det kan sagtens blive til en million eller to, hvis du vil gå hele vejen.

Men nu holder vi os til en af de mere beskedne modeller, en Audi A1, som eksempel. En af de absolut mindre Audier, hvor vi alligevel vælger en lidt lækker S tronic-model med 140 HK. Den koster 300.758 kroner. Kunne vi give slip på drømmen om dette ellers indbydende stykke køretøj og nøjes men den lille Toyota Aygo i stedet til 79.995 kroner, sparer du 220.763 kroner.

Med de godt 220.000 ekstra på lommen, er der penge nok til et sommerhus. Så hvis du kan folde familien sammen i Aygoen, kan du suse ud i sommerlandet.

Bolig eller benzin

Måske gør det ondt i dit benzinelskende hjerte, men nedgraderingen af bilen giver dig retten til frit at vælge mellem 37 danske sommerhuse. Og det er jo ikke fordi, du skal vinke farvel til bil; du får faktisk både i pose og i sæk, når du parkerer Toyotaen ude foran dit nye sommerhus. Så er det måske slet ikke så slemt.

Blandt de 37 sommerhuse er der blandt andet et charmerende, lille sommerhus på Strandvejen i Køge. Her er der yndighed i svensk stil placeret i skovbrynet omgivet af skov, enge og tæt på stranden. Inden for er der afhøvlede gulve og hvidmalede trævægge, der giver et lyst og venligt udtryk.

Se det hyggelige sommerhus på Strandvejen 125 i Køge (udbudspris: 163.000 kr.)

I udkanten af Bagenkop by på Langeland kan du få over 100 kvadratmeter bolig med udsigt til åbne marker og i gåafstand fra indkøb og havnen i Bagenkop. Du får din egen, lukkede have og en udestue til de blæsende dage.

Se ejendommen på Vostervej 1 i Bagenkop (udbudspris: 195.000 kr.)

Vil du have maksimal ferie og bruge minimal tid på vedligehold, er en timesharelejlighed måske noget for dig. I Hulsig, ca. 11 km. fra Skagen, kan du få 14 uges råderet over en timesharelejlighed, hvor du ud over lejligheden får gratis adgang til alle faciliteterne i feriecenteret, bla. Badeland, fitness, minigolf, tennisbaner og meget mere.

Kun 4 km fra Råbjerg Mile og kort fra fantastiske naturoplevelser på Hulsig hede og Bunken Klitplantage.

Se lejligheden på Tranevej 108 i Hulsig, Skagen (udbudspris: 200.000 kr.)

Dagens Gossip