Boligboom: Bo i et hobbit-hus

Skrevet af Sol Stoffregen

28/08/2013

Mest læste i dag

Det er ikke kun hobbiterne i J.R.R. Tolkiens fantasybøger, der ynder at bo i små naturhuse, såkaldte hobbithuse. Også svenskerne viser stor interesse for disse huse. Det skriver Metro.se.

Rundt omkring i verden er flere hobbithuse begyndt at skyde frem, og i den østsvenske by Muskö tager man skridtet videre og laver en hel hobbitby fyldt med vaskeægte hobbithuse.

- Planen med Muskö er at bygge en hel by. I så fald bliver det den første hobbitby i verden, siger hobbitentusiasten og englænderen Simon Dale, som lever af at rejse rundt i verden og hjælpe interesserede i at bygge de små naturhuse. Det svenske projekt bliver hans næste opgave. 

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

Ideen bag de populære huse, som udelukkende er lavet af naturmaterialer, stammer fra Simon Dale. For 10 år siden byggede han sit eget hobbithus ind i en bjergside i Wales - et hus, der absolut tåler sammenligning med hobbithusene i Ringenes Herre. Siden da har interessen for hans boligform været enorm, og folk fra hele verdenen henvender sig hyppigt til ham.

På fredag rejser Simon Dale og en flok kommende hobbithusejere til Muskö for at inspicere området og dets muligheder.