Boligejere: Umuligt at lave træfsikre vurderinger

Det mener Allan Malskær, formand for Parcelhusejernes Landsforening.

»Jeg tror, at han vil prøve at øge skattegrundlaget ved også at gå ud og få et ok for, at der er nogle andre, der kommer med nogle vurderinger. Og så kan han måske også få løftet en del af dem, der har betalt for lidt eller har haft for lave vurderinger. Det er jeg bange for,« siger han.

Rigsrevisionen vurderede tidligere på året, at der var fejl i tre ud af fire vurderinger, hvoraf 41 procent af boligerne blev vurderet for højt.

Flere medier har erfaret, at skatteministeren onsdag fremlægger en model for, hvordan boligejere, der har betalt for meget i boligskat på baggrund af forkerte vurderinger i 2011, får deres penge tilbage. Her vil han også suspendere de offentlige ejendomsvurderinger for 2013.

»Det nuværende system har givet op. Der er for mange fejl, og det ved alle, der har haft fingrene i det her. Desværre tror jeg ikke, man kan finde frem til et system, der er træfsikkert. Og det har vi sagt hele tiden. Det er ikke muligt at finde hr. og fru Jensens ejendomsværdi. Man kan kun komme med et gennemsnitstal, og derfor skal man være meget forsigtig,« fortæller Allan Malskær, der i stedet foreslår en boafgift.

»Regeringen burde faktisk indkalde skatteforligets parter og sige »kære venner, vi har et fælles problem. Lad os finde et andet skattesystem eller de 35 milliarder kroner, som man mener, man skal have ind her.« Og så burde regeringen lave det som en boafgift,« siger han.

Dagens Gossip