Boligjobordningen: Se her hvad du kan trække fra i skat

* Boligjobordningen trådte i kraft 1. juni 2011 og blev forlænget og udvidet for 2013 og 2014 i forbindelse med aftalen om Vækstplan DK.

* Boligjobordningen giver danskerne ret til et skattefradrag for op til 15.000 kroner om året for regninger til for eksempel håndværkere eller hushjælp. Fradraget gælder alle personer over 18 år i husstanden.

Se her, hvad du kan trække fra:

* Rengøring: Vask og aftørring af flader i boligen, rengøring af toilet og bad, støvsugning, gulvvask og boning, opvask som led i anden rengøring, rensning eller vask af tæpper, gardiner, persienner samt indendørs og udendørs vinduespudsning.

* Børn: Pasning og transport af børn til og fra daginstitution, skole, fritidsklub eller fritidsaktivitet.

* Havearbejde: Græsslåning, hækklipning, lugning, beskæring af buske og træer og snerydning.

* Udvendigt på huset: Reparation, renovering, udskiftning og isolering af tag, tagrender og afløb, reparation og udskiftning af yderdør, vinduer/ruder og terrassedør, reparation, maling og isolering af ydervæg, installation af solfangere og solceller, fornyelse eller etablering af dræn, forbedringer af boligens tilgængelighed for handicappede samt radonsikring.

* Inde i huset: Fornyelse og reparation af køkken, bad og gulv, brandsikring inklusiv nettilsluttede røgalarmer, installation eller forbedring af ventilation, installation eller reparation af afløbs- og vandinstallationer, fornyelse eller reparation af elinstallationer, maler- og tapetsererarbejde, udskiftning eller reparation af olie- og gasfyrskedler og varmeanlæg, installation eller udskiftning af varmestyringsanlæg og udskiftning eller reparation af fjernvarme elementer, installation af varmepumper, herunder jordvarmepumper.

For yderligere se Skats hjemmeside www.skat.dk

Kilder: Finansministeriet, Skatteministeriet

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip