Bolivia tilbyder asyl til Snowden

Bolivias præsident, Evo Morales, siger lørdag ifølge Reuters, at han er klar til at give Snowden asyl, hvis han ønsker det.

Tilbuddet kommer, efter at også Venezuela og Nicaragua har tilbudt asyl til den eftersøgte amerikaner.

Et fly med Bolivias præsident, Evo Morales, blev tirsdag tvunget til at lande i Østrig, da USA angiveligt mistænkte flyet for at have den spionageanklagede Snowden ombord. Det viste sig dog ikke at holde stik, og Bolivias præsident og en række latinamerikanske lande udtrykte efterfølgende fordømmelse af USAs handling.

Snowden menes fortsat at opholde sig i en lufthavn i Moskva, hvor han siden 23. juni har opholdt sig i et transitområde.

BNB

Dagens Gossip