Bolivia truer med at lukke USA-ambassade

»Vi besejrer amerikansk imperialisme ved at stå sammen. Vi mødte lederne af mit parti, og de spurgte os om adskillige ting. Om nødvendigt lukker vi USAs ambassade,« har Morales sagt ifølge flere internationale medier.

»Vi har værdighed og uafhængighed. Uden USA står vi bedre politisk og demokratisk,« har AFP citeret ham for at sige.

En række sydamerikanske præsidenter mødtes torsdag i Bolivia for at støtte Morales, der er angiveligt er rasende over afvisningen.

Omdirigeringen af hans fly kan have været ansporet af en bemærkning fra præsidenten under et interview i Rusland, hvor han deltog i en energikonference. Her sagde Morales, at han er villig til at overveje en asylansøgning fra Snowden, der ikke har kunnet forlade lufthavnen i Rusland, efter USA annullerede hans pas.

USA har udstedt en arrestordre mod Snowden, der er en tidligere medarbejder ved de amerikanske efterretningstjenester National Security Agency (NSA) og CIA. Han har blandt andet lækket oplysninger om amerikansk overvågning af europæiske ambassader og EU-institutioner, hvilket har udviklet sig til en penibel diplomatisk affære for USA.

Snowden har søgt om asyl i flere lande, men han har endnu ikke fået andet end afslag.

Dagens Gossip

Dagens TV