Bolivias præsident erkender sit nederlag i en folkeafstemning søndag.
Bolivianerne elsker ham ikke så højt, som han havde ønsket - og måske troet. De vil ikke give ham den forfatningsændring, der kunne have sikret ham endnu en embedsperiode.
- Vi respekterer resultatet. Sådan er et demokrati, siger Evo Morales.
- Vi har tabt et demokratisk slag, men vi har ikke tabt krigen, tilføjer den socialistiske leder.
Før søndagens folkeafstemning i Bolivia sagde præsidenten fuld af selvtillid, at bolivianerne måtte lade ham "vide, om I elsker mig eller ej".
Resultatet blev, at et lille flertal af befolkningen i det fattige sydamerikanske land havde svært ved at se Morales blive siddende til år 2025.
51,3 procent af bolivianerne stemte nej, mens 48,7 stemte ja.
56-årige Evo Morales har været præsident i Bolivia siden 2006, og resultatet af folkeafstemningen er hans første egentlige valgnederlag.
Som tidligere kokabonde og fagforeningsformand har han altid talt de fattiges sag og derfor også ofte fået de fattiges stemmer.
Det skyldes blandt andet, at han har formået at skabe økonomisk vækst og lavet en række reformer til fordel for Bolivias mindre bemidlede.
Men især vælgerne i Bolivias store byer har vægret sig ved at give Morales mulighed for at styre landet 19 år i træk.
Et ja ved afstemningen kunne have betydet, at han kunne gå efter en fjerde periode i spidsen for det fattige land.
Formelt ville det dog kun være tredje periode, da Morales har fået højesterets ord for, at hans første embedsperiode ikke tæller med.
Han er i forvejen den præsident, der har siddet længst på posten, siden Bolivias uafhængighed fra Spanien blev erklæret i 1825. Derudover er han den første præsident fra landets oprindelige indianske befolkning.
Der bor knap 11 millioner i Bolivia, der er Sydamerikas fattiges nation.
/ritzau/AFP
