Bombe dræber syv og sårer 28 i Helmand

Skrevet af admin

10/03/2015

Mest læste i dag

Syv mennesker blev dræbt og 28 såret, da en mand tirsdag udløste en bilbombe i en afghansk by, hvor flere hundrede danske soldater var stationeret for nylig.

Angrebet skete ved en af politiets afspærringer i udkanten af Laskhar Gah, hovedstaden i provinsen Helmand, efter politifolk havde modtaget oplysninger om, at et angreb kunne være nært forestående.

- Selvmordsbomberen sprængte sig selv i luften i sin bil midt blandt civile, der ventede på at blive kontrolleret, fortæller den lokale viceguvernør.

Ingen har umiddelbart taget skylden for angrebet.

Den afghanske hær og politiet har måtte arbejdet hårdt for at nedkæmpe Taliban-oprørere, efter de udenlandske soldater har trukket sig ud. Helmand var i forvejen en af de farligste provinser at operere i for de udenlandske styrker.

I januar skød en afghansk politimand sin chef og en distriktsguvernør. Ifølge Taliban var betjenten en afhopper, der havde sluttet sig til de militante islamister.

Danmark trak sidste år de tilbageværende danske soldater i Helmand ud af Afghanistan. Der er stadig et mindre hold danske soldater i landet, men det er ikke kampsoldater.

/ritzau/Reuters