Bombe ved valgmøde i Pakistan koster 15 liv

45 skal være blevet såret ved eksplosionen, der fandt sted ved et valgmøde for det højrereligiøse Jamiat Ulema-e-Islam-parti, der holder til i regionen Kurram nær den afghanske grænse, et område, hvor Taleban har stor magt.

Ifølge en lokal embedsmand var bomben, der detonerede, blevet plantet inde i den bygning, hvor en lokal kandidat til parlamentet talte for sine støtter.

Mandagens angreb var det første med dødelig udgang, siden kandidater til parlamentsvalget 11. maj er gået i gang med at føre valgkamp. Ifølge AFP markerer det kommende valg en historisk demokratisk overgang i Pakistan, som har været under militærstyre i halvdelen af landets historie.

Kurram er ofte hjemsted for sekterisk vold mellem Pakistans sunnimuslimske flertal og det shiitiske mindretal.

BNB/AFP

Dagens Gossip

Dagens TV