Ikke desto mindre kan det blive virkelighed for danskerne, når regeringen til efteråret skal finde penge til de skattelettelser, der er skrevet ind i regeringsgrundlaget, og som Liberal Alliance og De Konservative presser på for at få gennemført.
Det viser en opgørelse, som Arbejderbevægelses Erhvervsråd har lavet for Søndagsavisen.
En af de muligheder, regeringen overvejer for at få regnestykket til at gå op, er at fremrykke den kommende stigning i danskernes pensionsalder med fem år, så den starter allerede i 2025 – og ikke som nu i 2030. Sker det, vil alle danskere under 16 år få en pensionsalder på 75 ½ år, mens dem, der i dag er i midten af 30’erne, først vil kunne sige farvel til arbejdslivet som 73-årige.
- Det vil være meget drastisk, hvis stigningen fremrykkes, da den vil betyde længere tid på arbejdsmarkedet for alle, der er 58 år eller yngre, siger Jens Sand Kirk, chefanalytiker hos AE, til Søndagsavisen.
Ældre Sagen er heller ikke begejstret for, at danskerne kan risikere at skulle gå endnu senere på pension. Det gælder særligt dem, der for nogle år siden, der allerede én gang har fået forlænget deres tid på arbejdsmarkedet.
- Der var allerede nogen, der havde en pensionsalder på 65 år, som nu har fået en på 67 år som følge af tilbagetrækningsreformen fra 2011. Og de vil så nu kunne få en pensionsalder på 68 år. Det er ret så barsk, og det skaber usikkerhed, siger Claus Blendstrup, seniorkonsulent i Ældre Sagen, til Søndagsavisen.
For dem, der i dag er mellem 34 og 58 år gamle, vil pensionsalderen blive forhøjet med ét år, mens den for dem, der er yngre, vil blive forhøjet med et halvt år.
Danmark har i forvejen udsigt til at få den højeste pensionsalder i hele OECD som følge af Velfærdsaftalen fra 2006.
Følg Dagens Politik for flere lignende artikler:
