Bombealarm ved Jyllands-Posten afblæst

Alarmen er dog afblæst igen, skriver eb.dk kort efter klokken ni.

»Pakken er tilsyneladende erklæret uskadelig. Alt foregik i god ro og orden, og der var ikke på noget tidspunkt optræk til panik,« siger en af Ekstra Bladets medarbejdere til eb.dk.

Den mistænkelige genstand blev fundet i en busk, fortæller pressetalsmand ved Østjyllands Politi, Mogens Brøndum, til bt.dk.

»Vi modtog en anmeldelse 08.15 om, at der var fundet en mistænkelig kasse i et buskads lidt uden for Jyllands-Posten. Vi er massivt til stede i området i øjeblikket og efterforsker og undersøger sagen nærmere,« siger han.

En af Ekstra Bladets medarbejder i Aarhus fortæller til eb.dk, at medarbejderne har søgt ned i bygningens sikringsrum.

»Vi er alle blevet bedt om at gå ned i de mange sikringsrum, bygningen er udstyret med, og her skal vi vente, indtil pakken er undersøgt og alarmen afblæst. Vi er vel 40 personer i det rum, jeg befinder mig i,« fortæller han til Ekstra Bladet.

Siden Jyllands-Posten bragte Muhammedtegningerne i 2005, har JP Politikens Hus været udsat for flere terrortrusler. Den værste blev forhindret i sidste øjeblik 29. december 2010, hvor fire mænd blev anholdt få timer før et planlagt angreb på avisens redaktion på Rådhuspladsen i København.

BNB

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip