Bombeangreb mod retsbygninger i Benghazi

»Det var meget højt, og jeg kunne se røgen,« siger beboeren Hassan Bakoush til Reuters om eksplosionen ved en domstol i den nordlige del af Benghazi.

Sikkerhedskilden oplyser, at yderligere to eksplosioner fandt sted og var rettet mod en domstol i den sydlige del af byen samt et kontor, der tilhører justitsministeriet.

Eksplosionerne finder sted dagen efter, at op mod 1.200 fanger formåede at flygte fra et fængsel i Benghazi. Omkring 100 fanger er dog pågrebet igen.

Sikkerhedssituationen i Benghazi har længe været dårlig. Sidste år blev USAs ambassadør og tre andre amerikanere eksempelvis dræbt i et angreb på det amerikanske konsulat i Benghazi.

BNB/Reuters

Dagens Gossip