Bombemand fra Bruxelles blev udvist to gange af Tyrkiet

En af angriberne ved selvmordsaktionerne i Bruxelles tirsdag, Ibrahim El Bakraoui, har været udvist af Tyrkiet to gange sidste år i juli og august, oplyser en tyrkisk regeringstalsmand torsdag.

En anden højtstående tyrkisk embedsmand siger, at den første udvisning af Bakraoui i juli var baseret på politiets mistanke om, at han var en udenlandsk kriger. Han havde dog ikke foretaget sig noget kriminelt i Tyrkiet.

Udvisningen af ham beskrives som en "administrativ udvisning".

Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, sagde onsdag, at El Bakraoui blev pågrebet i Tyrkiet og senere sendt til Holland i juni sidste år. Ifølge talsmanden vendte El Bakraoui tilbage til Tyrkiet for igen at blive udvist i august.

Både Belgien og Holland er ifølge Erdogan blevet advaret mod El Bakraoui.

/ritzau/Reuters

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip