Bomberyddere fjernede håndgranat på vejen

Forsvarets sprængstofeksperter, EOD, måtte i går kort før klokken 15 rykke ud til en adresse på Gissefeldvej i Haslev. Politiet fik melding om, at der lå en håndgranatlignende genstand på vejen.

Politiet afspærrede området, mens sprængstofholdet kørte dertil. Da EOD kom til stedet gennemlyste de genstanden, der ganske rigtigt var en håndgranat. De kunne dog se, at der ingen detonator var. Derfor tog de den ufarlige granat med til destruktion.

Klokken 17 blev afspærringen ophævet igen. Der er uvist, hvordan håndgranaten var havnet der.

Dagens Gossip